Philips Hue wifi lys

Philips Hue

Philips Hue


Jeg er netop blevet den heldige ejer af disse små perler kaldet Philips Hue. Desværre vil Philips ikke lade mig sælge dem i grotten med ordene:

Unfortunately hue is being distributed only by apple and amazon at this moment.

Lidt større spillere end jeg 🙂

Philips Hue er cool af flere årsager. Det åbentlyse er selvfølgelig, at de kan styres til at vise 16 mio. forskellige farver via din smartphone. Men det at de har en åben API gør, at du kan integrere dem sammen med en masse andre programmer. Ungerne synes især det var fedt, at man kunne få dem til at skifte farve i takt med musikken. Så var stuen pludselig ændret til et diskotek.

Men med services som IFTTT, så er der uanede muligheder for, at få det optimale ud af Hue. Man kunne fx. få dem til at blinke når man får en mail, eller bliver tagget på et billede på facebook og Instagram. Og med Netatmo, som jeg sælger i grotten, så kan man få Hue til at gøre én opmærksom på når fugtigheden eller CO2 niveauet i huset fx bliver for højt.

Se videoen om Philips Hue nedenfor, men tjek også IFTTT ud, og se hvad denne service kan gøre for dig. For det er ikke småting.